Montering

På Konserveringscenter Vejle har vi stor erfaring med fremstilling af monteringer til udstilling af en bred vifte af museumsgenstande. Vi udfører alt fra sikring og montering af enkeltgenstande til totalløsninger for nye udstillinger.
I samarbejde med inspektører og udstillingsarkitekter sikrer vi at udstillingen får det udtryk museet ønsker, samtidig med at vores vurdering af genstandens tilstand sikrer genstandene bedst muligt under udstilling.

Vi rådgiver omkring materialer til udstillingsopbygning for at sikre at disse er egnet til brug i forbindelse med museumsgenstande og ikke afgiver stoffer der kan skade de udstillede genstande.

Herunder ses en liste af en del af de opgaver vi udfører som del af monteringsarbejdet:

Slagloddede rustfrie stålmonteringer i alle ønskede farver til kulturhistoriske genstande. Lige fra granitkapitæler til gummistøvler og alle typer arkæologiske fund.

  • Slagloddede rustfrie stålmonteringer i alle ønskede farver til kulturhistoriske genstande. Lige fra granitkapitæler til gummistøvler og alle typer arkæologiske fund.
  • Fossshape giner til udstilling af tekstil og dragter.
  • Podier.
  • Fremstilling og tilpasning af montrer.
  • Montering af papirværker samt specialfremstilling af bogstøtter i rustfrit stål.  
  • Laserskåret akrylglas til montering og sikring af næsten flade værker der skal kunne inspiceres fra begge sider.

Kontakt Udstillingsansvarlig Bodil Klarskov Sylvester hvis du er interesseret i at høre nærmere, på bks@konsvejle.dk