Vægmaleri
Et billede malet på en væg kaldes et muralmaleri og det kan være fremstillet i forskellige maleteknikker på et forskelligartet underlag. De bedst kendte muralmalerier er kirkernes kalkmalerier, der ofte dateres sig tilbage til middelalderen, hvor man arbejdede med relativt enkle materialer baseret på kalk og uden meget bindemiddel. I nyere tid er der ofte tale om lidt mere komplekse forhold, hvor underlag og farve kan variere en del.
Vægmalerier nedbrydes som alle andre malerier ved påvirkning af lys og støvfald samt af underlagets evne til at fastholde og støtte maleriet. Efter mange år kan selv en lodret væg støve til og det kan blive nødvendigt at rette op på maleriets fremtoning ved at rense det. Særligt hvis farvelaget er følsomt overfor vand kan man tørrense med særlige svampe. Pletter, graffiti eller gamle retoucheringer, som er blevet synlige pga. ændringer i farven renses forsigtigt med kombinationer af vandige midler og opløsningsmidler afhængig af farvelagets følsomhed, og karakteren af det forurenende stof.
Læs mere om konservering af vægmalerier
Hvis underlaget er løst eller revnet, kan stabilisering og konsolidering af revner og udfyldninger af luftlommer bag ved pudslaget foretages ved indsprøjtning af lim og imprægneringsmidler. Processen er vigtig når vedhæftningen skal genoprettes mellem de forskellige lag puds. Denne behandling er med til at sikre pudslagene og maleriet, men kan ikke forebygge fremtidige revner og luftlommer f.eks. ved fortsatte bevægelser i bygningskonstruktionen, hurtige klimaskift eller naturlige nedbrydningsprocesser af bygningsmaterialerne.
Til udfyldning af lommer under et pudslag vil vi ofte bruge særlige injektionsmørtler, hvis mekaniske styrke skal være lidt lavere end de originale materialers styrke, så fugemassen eller injektionsmørtlen vil forvitre først.
Udfyldning af revner og huller med kitmasse er en anden elementær proces i konserveringen af muralmalerier. Huller i pudslaget kan skyldes forskellige forhold, og de kan have forskellige størrelse og dybde, derfor udfyldes de med spartelmasser, som er afhængige af pudslagets sammensætning, sandets kornstørrelse samt evt. iblandede bindemidler. Valget af kitmasse er derfor direkte afhængigt af det originale pudslag.
Ofte fremstår farvelaget med partielle tab af farve og motivdele, på grund af slitage, huller og gamle reparationer. For at øge maleriernes æstetiske fremtoning er det nødvendigt at tilføre farve eller motiv dele (hvis det er muligt) i de områder, hvor der mangler farvelag. Det kaldes retouchering og udføres med stor respekt for det originale farvelag, så originalt farvelag ikke dækkes eller ændres. Retoucheringer kan udføres på mange måder og med forskellige formål afhængigt af omfanget af skader, samt i hvor høj grad retoucheringerne må kunne ses af beskueren. Omfanget af retouchering vil ofte være noget der aftales mellem kunden og konservatoren.
Bygningsundersøgelser
I forbindelse med renovering eller restaurering af rum eller bygninger, kan det være relevant at have en rapport over hvilke stilperioder der tidligere har præget farvesætningen. Dette kan afdækkes gennem farvearkæologiske undersøgelser. Her kan vi igennem farvetrapper og farvesnit skabe et overblik over tidligere bemalinger og farvesammensætninger.
Kontakt Koordinator Clara Bratt Lauridsen hvis du er interesseret i at høre nærmere på cbl@konsvejle.dk