Skulptur & Monumenter

Skulpturer i det offentlige rum – ude eller inde
Området består af skulpturer, monumenter eller bygningselementer i det offentlige rum. De kan være lavet af mange forskellige slags materialer, men fælles for dem er at de ofte kan være tunge og vanskelige af flytte – og at de er udfordret af vind og vejr.
Vi arbejder også med indendørs skulpturer. I begge tilfælde vil der ofte være et sikringselement, som vi kan rådgive om ud fra de givne omstændigheder. Skulpturer af metal, træ og syntetiske materialer har vi mulighed for selv at håndtere og konservere. Men skulpturer lavet af sten får vi hjælp fra flere samarbejdspartnere – såvel stenkonservatorer som stenhuggere.

Samlingsvaretagelse
Arbejdet med skulpturer i det offentlige rum tager ofte udgangspunkt i en undersøgelse af en samling skulpturer i en by eller et afgrænset område (park eller lign.), hvor vi gennemgår skulpturerne og foretager en tilstandsvurdering med henblik på senere konservering.

Ved beslutning om konservering diskuteres alle væsentlige aspekter af skulpturens fremtoning, og der tages sammen med ejeren stilling til hvilken behandling, der vil være bedst for den pågældende skulptur. Her ses også på kunstnerens intension med skulpturen samt, hvilket sammenhæng den optræder i.

Digitale analyser
Vi har mulighed for at foretage en række analyser af de materialer og teknikker, som er blevet anvendt til fremstilling af skulpturerne. Fx kan vi foretage digitale røntgen optagelser med mobilt anlæg in situ såvel som stationært anlæg i vores røntgenrum på centret til analyse af støbetekniske detaljer, armering m.m.. Analyser af syntetiske materialer, bindemidler m.m. vil kunne foretages med vores FTIR (Fourier Transfer Infra Red) udstyr.  

Kontakt Souschef og Koordinator Lars Rust Jensen hvis du er interesseret i at høre nærmere, på lrj@konsvejle.dk