Projekter

Vi gør bevaring nemt

Hos Konserveringscenter Vejle gør vi meget ud af at dyrke de tværinstitutionelle forskningssamarbejder. Vi vil gerne bidrage med vores viden hvor det er muligt, og desuden sørge for en kontinuerlig udvikling af viden indenfor konservering, som samlet fremmer kompetencerne indenfor bevaringen af kulturarven.

Dette udmunder sig på forskellige måder.  I samarbejde med Museum Kolding, Vejlemuseerne, Fredericia Museum, Museum Horsens, Glud Museum og Museum Vestfyn står Konserveringscenter Vejle bag det fagfællebedømte tværfaglige tidsskrift ”Tings Tale”, der udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag. Tidsskriftet er en platform, hvor der med et afsæt i fokus på materialitet i kunst-, kultur-, og naturhistorien, skabes nye indsigter i museernes samlinger i videnskabeligt format. Direktør og Kulturhistorisk Konservator Lise Ræder Knudsen, og Koordinator og Kunstkonservator Clara Bratt Lauridsen er en del af redaktionen, og vores medarbejdere har jævnligt bidrag til tidsskriftet. 

Konserveringscentret har valgt et fokus på at kunne tilbyde museerne samarbejde om forskningsprojekter, som f.eks. har en konserveringsfaglig- eller materialeteknisk vinkel. Ved at samarbejde med museerne om forskningsprojekter af denne type, og publicere i fællesskab og tværfagligt, opnår museerne, at de kan tillægge publikationerne til deres egen produktion. Dermed har de bedre mulighed for at opfylde Museumslovens forskningsforpligtigelse, der er blevet skærpet med den seneste revision af loven.
Derudover har flere af vores medarbejdere bidraget med forskellige artikler indenfor forskning om bevaring og konserveringsmetoder.
Se under de forskellige medarbejdere for at se deres publikationsoversigt.