Vi er glade for at være en del af TORCH-projektet, som har modtaget støtte fra EU-programmet Interreg Deutschland – Danmark. Hovedansøgeren er Syddansk Universitet, Mads Clausens Institut i Sønderborg sammen med partnere med forskellige faglige vinkler på hver side af den dansk – tyske grænse: Konserveringscenter Vejle, Kiel Universitet, Newtec Engineering A/S og Museum für Archäologie Schloss Gottorf. Derudover er tilknyttet mange netværkspartnere til projektet.
TORCH har som sit hovedfokus at etablere samarbejde over grænsen mellem Danmark og Tyskland ved at skabe et netværk, der forbinder kultursektoren med forskningsmiljøer. Samarbejdet vil integrere forskellige fagområder som de traditionelle museumsfaglige med ingeniørvidenskab, materialeforskning, kemi, informatik samt design og kreativitet for at genskabe historien på en måde, der ellers ikke ville have været mulig.
Vi får muligheden for at udvide vores netværk til nye forskningsmiljøer og bidrage til øget værdi af vores brugermuseers samlinger.
På Konserveringscenter Vejle har vi fået tildelt 2,3 mio. kr. som skal fordeles på relevante projekter over en periode på 3 år. Indtil videre er følgende projekter planlagt:
- Ribes farver. I samarbejde med Museum Vest undersøges nogle af Ribes ældste bygninger farvearkæologisk og materialeanalytisk. Resultaterne vil vi gerne anvende sammen spiludviklere til augmented reality, hvordan så en gade i Ribe ud i 1600-tallet?
- Kraniedepot fra en stendysse. I samarbejde med ArkVest udgraver vi et præparat og laver løbende 3D dokumentation i GIS baseret software. I samarbejde med universiteterne undersøges kranierne i forhold til DNA og isotopanalyser, hvem var de?
- Lanser, spydspidser og sværd fra Stavsager Høj. I samarbejde med Muset Sønderskov undersøges overfladespor på jerngenstande fra Stavsager Høj. Var genstandene pakket ind i tekstiler? Har de været brugt til kamp? Hvordan blev de fremstillet, hvorfra kom de?
- Wilhelm Lundstrøms materialer og teknik. Tekniske undersøgelser som røntgen og hyperspektral dokumentation viser kunstnerens teknik og maleproces. Analyser af de blå farver med SEM-EDX og Raman viser præcis, hvilke farver og pigmenter Lundstrøm brugte til sin evighedsblå. Bruges til at vise en anden side af kunsten og at komme tættere på værk og kunstner i forbindelse med særudstilling på Brandts Kunstmuseum som åbnede i maj 2024.
- Michael Anchers: En barnedåb. I samarbejde med Ribe Kunstmuseum laver vi tekniske undersøgelser der viser kunstnerens materialer og teknik og maleproces. Michael Ancher malede på maleriet i fem år og har lavet mange ændringer. Evt. har Anna Ancher lavet nogle af portrætterne, kan vi bevise eller afvise det?
Projektperiode:
01-05-2024 til 30-04-2027
Overordnet projektorganisation:
Læs mere her:
EU-projekter Interreg: https://www.interreg-de-dk.eu/dk/nyheder-events/pressemeddelelser/
Følg med på vores sociale medier for nyheder og opdateringer.
Facebook, instagram og linkedIn
This work is partly financed by Interreg Deutschland-Danmark and the European Union under grant number 04-3.2-23 2.
#madewithinterreg #Interreg #EU